Boligformer
Eje, andel eller leje?
De fire boligformer er meget forskellige, både i hvad de koster at komme ind i, hvor frit du kan råde over boligen, og hvor lang tid det tager at få en. Mange flytter mellem dem i løbet af livet.
Ejerbolig
Du køber en lejlighed, et rækkehus eller et hus og ejer det selv. Du kan som udgangspunkt indrette, sælge og udleje boligen, som du vil, inden for lovgivningen og en eventuel ejerforenings vedtægter.
- Pris for at komme ind: en udbetaling af egen opsparing, resten finansieres typisk med realkreditlån og banklån.
- Løbende udgifter: ydelse på lån, boligskat (ejendomsværdiskat og grundskyld), forsikring, fællesudgifter til ejerforening og vedligehold.
- Værd at vide: få en boligadvokat eller anden rådgiver til at gennemgå købet, før du skriver under, og læs tilstandsrapport og elinstallationsrapport, når de findes.
Andelsbolig
Du køber en andel i en andelsboligforening, som ejer ejendommen, og får dermed ret til at bruge en bestemt bolig. Prisen på andelen er begrænset af andelsboligloven, så den ikke kan sættes frit som en ejerbolig.
- Pris for at komme ind: prisen for andelen plus eventuelle forbedringer og inventar, som den gamle andelshaver har lavet. Nogle banker giver særlige andelsboliglån.
- Løbende udgifter: boligafgift til foreningen og ydelse på dit eget lån.
- Sådan får du en: mange foreninger har interne ventelister, og nogle har også eksterne. Andre sælger ledige andele via annoncer.
- Værd at vide: læs foreningens vedtægter, seneste årsrapport og budget. Foreningens økonomi og gæld påvirker din boligafgift i mange år.
Almen bolig
Almene boliger ejes af almene boligorganisationer og lejes ud uden profit for øje. Beboerne har indflydelse gennem beboerdemokratiet. Du betaler et indskud, når du flytter ind, og derefter husleje.
- Sådan får du en: du skriver dig op på en venteliste hos en eller flere boligorganisationer, typisk mod et årligt gebyr. I København kan ventetiden være mange år, så det er en god idé at skrive sig op tidligt.
- Kommunal anvisning: kommunen kan anvise en del af de ledige almene boliger til borgere med særlige behov.
- Boligstøtte: afhængigt af indkomst og husstand kan du søge boligstøtte. Det gælder også mange andre lejeboliger. Ansøgningen sker via borger.dk.
Privat leje
Du lejer en bolig af en privat person eller et selskab. Lejeforholdet er reguleret af lejeloven, som blandt andet sætter grænser for depositum og forudbetalt leje.
- Pris for at komme ind: depositum og forudbetalt leje, som hver højst må svare til 3 måneders husleje.
- Løbende udgifter: husleje, a conto varme og vand, el og evt. andre forbrugsudgifter.
- Værd at vide: en lejebolig kan være tidsbegrænset. Læs kontrakten grundigt, og se tjeklisten før du lejer.
Værelse, fremleje og kollegium
Mange starter med et værelse hos andre eller en fremleje, mens de står på ventelister. Ved fremleje lejer du af en lejer, som selv har en lejekontrakt, og fremlejen skal som regel være godkendt af udlejeren. Er du studerende, kan du søge kollegier og ungdomsboliger, som også har ventelister.